Vil du have mere ud af livet?

Hvis du er bevidst om, at du er i stand til at skabe bedre resultater, og hvis du ved, at der er mere til livet, end du oplever lige nu, så er du landet det rette sted.

Bering & Søgaard coaching er for dig, der ikke stiller sig tilfreds med status quo, og som ønsker at skabe bedre resultater i alle områder af livet.

Du behøver nemlig ikke at være syg for at få det bedre. 

Med udgangspunkt i det bedste materiale inden for personlig udvikling hjælper vi dig med at bringe dit inderste potentiale til overfladen, så du kan leve et gladere, sundere og mere produktivt liv.

Vi lærer dig at integrere dine overbevisninger i din adfærd. Det er nemlig ikke nok at ønske at gøre det bedre. Du er nødt til at tage handling på dine mål og drømme.
Vores coachingforløb giver dig den nødvendige forståelse, der skal til for at implementere de koncepter, du lærer, så du kan realisere et hvilket som helst mål, du ønsker. 

Kontakt os

Er du interesseret i at høre nærmere om vores coachingmuligheder, så udfyld formularen nedenfor og bliv kontaktet af Kasper Bering og Jeppe Søgaard. Det er helt uforpligtende!

Arbejd hårdere på dig selv end du gør på dit arbejde

Christian Secher

Jeg stoler mere på mig selv, og jeg har lært at træffe meget hurtigere beslutninger, efter jeg har lært mig selv bedre at kende. 

Bering & Søgaard skaber resultater, der holder for livet

Vil du foretage en 180° vending i dit liv? Eller kunne du bare godt tænke dig, at du kom helt i mål med dine drømme, projekter og ideer? Uanset hvor du er dit liv, er der formentlig en eller flere ting, som du godt kunne tænke dig var lidt bedre. De fleste drømmer om at være den mentalt stærke og succesfulde person, som alt lykkes for. Vi er her for at fortælle dig, at den drøm kan blive til virkelighed. Og vi hjælper dig gerne med at finde dine mål, tage kontrol over dit liv og få succes på rejsen.

Coaching Talent er ikke alt Bering Søgaard
Coaching Få succes i livet Bering Søgaard

Succes i livet er ikke en hemmelighed

Hos Bering & Søgaard tror vi på, at alle kan få succes. Uanset hvor du er i livet, og hvor du har været førhen, er det hverken for sent eller for svært at lægge dit liv helt om. Selvom det virker usandsynligt lige nu, kan dine inderste drømme og ønsker sagtens gå i opfyldelse. Vi har stor erfaring med at hjælpe folk med at finde og nå deres mål. Vores populære coachingforløb tager udgangspunkt i mere end 50 års studier udført af den anerkendte ekspert i personlig udvikling, Bob Proctor. Disse principper har hjulpet mange tusinde mennesker over hele verden med at tage kontrol over deres liv og gøre deres drømme til virkelighed – og det samme kan ske for dig.

Succes er ikke medfødt

Alle kender den slags mennesker, som alt lykkes for. Den succesfulde type, der synes at have det hele; karrieren, familielivet, omgangskredsen og træningen. I modsætning til, hvad mange tror, er denne slags mennesker ikke støbt af et andet materiale eller født under en heldig stjerne. I stedet lever de efter den slags principper, som Bob Proctor har brugt et helt liv på at studere. Succes handler nemlig ikke kun om, hvad du gør, men i højere grad om, hvordan du gør det. Du kan sagtens blive succesrig, selvom du ikke føler, du har været det indtil nu. Det kræver bare en anden tilgang til tingene, end du måske er vant til.

Coaching Succesfuld Bering Søgaard
Coaching Udnyt dit potentiale Bering Søgaard

Bryd de usunde bånd – dine egne begrænsninger

Hos Bering & Søgaard lever vi efter ordene: ”Hvis du kan forestille dig det, kan du opnå det”. Vi har alle sammen drømme og ønsker, som optager vores tanker både nat og dag. Men vi har en tendens til at opdele dem i to kategorier; dem vi kan opnå, og dem vi ikke kan opnå. Mange mennesker føler, at de har urealistiske og uopnåelige drømme, som de slet ikke vil bruge tid og kræfter på at gøre til virkelighed, fordi de tror, at det er umuligt. Men intet er umuligt. De eneste begrænsninger, der er for din succes, er dem, som du skaber i dit eget sind. Derfor er sindet og tankens kraft det vigtigste værktøj, når det gælder om at opnå succes. De negative begrænsninger, der holder dig fanget det samme sted i dit liv, er i høj grad mentale. Hvis du virkelig vil se resultater i alle aspekter af dit liv, skal du derfor arbejde med at fjerne de mentale begrænsninger, der holder dig tilbage fra at udnytte dit fulde potentiale.

Tag kontrol over dit liv med tankens kraft

Når man taler om at opnå succes, tænker de fleste, at de skal gøre noget anderledes. I første omgang handler det dog om at tænke anderledes. Kun ved hjælp af tankens kraft kan du tage kontrol over dit liv og have indflydelse på, hvordan det udfolder sig. Alting starter nemlig i dit sind. Når du tænker positivt og fjerner de mentale begrænsninger, vil du opleve en hel ny verden og se mange flere muligheder. Først når du ser mulighederne, kan du handle på dem og udnytte dem. Derfor starter al personlig udvikling og succes med en ny og anderledes tankegang. Vi tror på, at al forandring og personlig udvikling skal komme indefra, og først når du skaber en ændring på indersiden, vil du også opleve fremgang på ydersiden.

Coaching Personlig udvikling Bering Søgaard
Coaching Vi hjælper dig i mål Bering Søgaard

Find dine mål – og opnå dem

De fleste af os er vant til at sætte mål, når der er noget, vi ønsker at opnå. Hvis man ikke har succes, vil man ofte sige, at det er fordi, man ikke når sine mål. Hos Bering & Søgaard siger vi, at det er fordi, man sætter de forkerte mål. Vi oplever i høj grad, at folk sætter mål efter, hvad de tror, de kan opnå – og ikke hvad de rent faktisk drømmer om og ønsker sig. Du har måske hørt om SMART-mål eller SMART modellen, og det er ikke fordi, at vi ikke mener, at SMART modellen ikke virker, men hvis du virkelig vil have succes og tilfredsstillelse i dit liv, skal du helt glemme, hvad der er realistisk. Du skal sætte dig mål, som du bliver både skræmt og inspireret af. Det lyder måske lidt mærkeligt, men mange af de ting, vi nyder godt af i dag, var for mindre end 50-100 år siden urealistiske ideer. Kun når du er ærlig over for dig selv om, hvad du virkelig ønsker at opnå, kan du nemlig bruge al din tid og energi på dette ene formål. Når du har fundet din passion og sat et stort mål, begynder den næste del af arbejdet. Efter målet er sat, skal du nemlig ændre din tankegang, dine handlinger og dine vaner, så de matcher dette formål. Kun på den måde vil du kunne opnå alt det, som du ønsker og drømmer om – og det hele begynder i sindet.

Få succes i livet med coaching

Hos Bering & Søgaard tilbyder vi coachingforløb, der hjælper dig med at finde og udnytte dit fulde potentiale, så du kan få succes i livet. Succes i livet kan være mange ting, og hvad man betegner som succes, er helt individuelt. Nogle drømmer måske om at eje deres egen virksomhed og køre en Ferrari, mens andre opfatter succes som et godt familieliv og muligheden for at udfolde sig kreativt. Uanset hvad succes er for dig, hjælper vi dig med at opnå det. Grundprincippet er nemlig det samme. Enhver forandring og personlig udvikling starter i sindet. Når du ændrer dine tanker, påvirker det dine følelser. Dine følelser er afgørende for dine handlinger, og når dine handlinger ændres, vil du også se andre resultater. Derfor er sindet og tankegangen det bedste udgangspunkt, når man vil opfylde sine drømme og opnå succes i livet. Det hjælper vi dig gerne med ved hjælp af et professionelt og personligt coachingforløb.

Coaching - Personlig udvikling - Bering & Søgaard

Hvem er vi?

Vi er Kasper Bering og Jeppe Søgaard, og vi brænder for at hjælpe dig med at opnå gode resultater og succes i livet. Vores vision er at forbedre menneskers livskvalitet ved at fokusere på tankerne og sindet. Udover at vi coacher og underviser i personlig udvikling, så lever og ånder vi det også selv. Derudover arbejder vi tæt sammen med Bob Proctor, der er en af verdens førende inden for personlig udvikling og menneskelig potentiale. Vi tror på, at vejen til succes ikke nødvendigvis handler om at lære en masse nyt. I stedet handler det om at finde det, vi allerede har indeni og videreudvikle på det. I vores forløb deler vi ud af vores viden og erfaringer, ligesom vi uddanner vores deltagere i, hvordan de kan bruge deres eget sind og tanker til at opnå det, de ønsker sig og drømmer om. Du kan læse mere om os og vores baggrund her.

Forandring er uundgåelig, men personlig udvikling er et valg

Sådan siger vores kære mentor Bob Proctor. Vi kan ikke styre og ændre verden omkring os, men vi kan vælge at ændre os selv. Verden er i konstant forandring, og derfor er vi som individer nødt til at være omstillingsparate. Personlig udvikling er en evig proces, som fortsætter hele livet (du stopper jo heller ikke med at børste tænder), og derfor kræver det både tålmodighed og viljestyrke fra din side. Som coaches kan vi hjælpe dig godt i gang og godt på vej – men forandringen vil ske inde i dig. Det kræver mod, viljestyrke og stædighed, hvis man skal i gang med personlig udvikling og lægge sine tanker og vaner om. Det er en livslang læring og i høj grad et studie, der ikke kan klares på en weekend. Personlig udvikling har en pris, men værdien overstiger prisen mange gange. Personlig udvikling er nemlig nøglen til et liv uden stress og angst, men med succes, tilfredsstillelse og mere selvværd. 

JeppeKasper3
bs front 4

Vil du høre mere?

Vi fortæller altid gerne mere om vores vision, om Bob Proctor og om vores forløb. Vi er klar over, at hele ideen om tankens kraft og personlig udvikling er ny og fremmed for mange. Men hvis du er træt af at knokle uden at se resultaterne, er det måske noget, du skulle prøve. Vi hører i hvert fald altid gerne fra dig og svarer på eventuelle spørgsmål. Hvis du vil have priser på vores forløb eller praktiske oplysninger, er du også altid mere end velkommen til at kontakte os. Vi ser frem til at høre fra dig og måske få chancen for at hjælpe dig med at få mere succes i livet.

AL FORANDRING STARTER MED EN BESLUTNING

Hvis du er interesseret i at høre nærmere om vores coachingforløb, så fortvivl ikke. Kasper Bering og Jeppe Søgaard sidder klar til at tage en snak med dig og afklare, om vi har et forløb, der matcher dine behov. Send en besked til os i kontaktformularen nedenfor, så tager tager vi kontakt til dig.

Det er helt uforpligtende!

Kontakt os