Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor gentagelse er vigtig, når man forsøger at foretage en betydelig ændring i sit liv.

For at forstå svaret på det spørgsmål skal du være bevidst om, hvad det er, du virkelig forsøger at ændre.

Hvis du f.eks. ønsker at tabe dig, forsøger du ikke bare at ændre din kost eller motion. Du forsøger at ændre et paradigme – de idéer, overbevisninger og vaner, der er fastlåst i din underbevidsthed.

Du kan ikke ændre dit paradigme med vilje alene. Faktisk er der kun to måder at ændre det på.

Det ene er et følelsesmæssigt chok. Det er, når noget rammer dig så hårdt, at dit liv aldrig bliver det samme. Det er oftest af negativ karakter som et dødsfald i familien eller et terrorangreb tæt på, men det kan også være noget, der er positivt som eksempelvis at få et barn.

Gentagelse er den anden måde. Du eksponerer dig selv for en ny ide (eller et nyt billede, fordi vi tænker i billeder) igen og igen. Pointen er ikke at huske informationerne, men snarere at indprinte billedet i din underbevidsthed – dit følelsesmæssige sind.

Men hvorfor skal du gentage det dag ind og dag ud?

Fordi dit paradigme er dybt forankret i dig. Det har styret dit liv i lang tid, og tro mig, det vil ikke ændre sig. Så når du begynder at spise gulerødder eller begynder i fitnesscentret, så bekæmper dit paradigme dig med udsagn som “Kom nu … et enkelt stykke kage vil ikke skade dig” eller “Du har for meget at se til, så du kan ikke nå at træne. Du kan gå i fitnesscentret senere.”

Så du er nødt til at internalisere det nye billede igen og igen, indtil det begynder at rodfæste sig i din underbevidsthed.

Til at starte med er billedet svagt, fordi det kun er i dit bevidste sind. Det er som et lille frø, der er plantet. Gentagelsen er med til at løsne jorden i dit bevidste sind, så det nye billede kan slå rod i din underbevidsthed.

Des mere du indprinter billedet ind i dit følelsesmæssige sind, desto stærkere bliver det. Til sidst svækkes det gamle billede, og det nye erstatter det og bliver den styrende kraft.

Men du skal være opmærksom på de ideer, du planter. I modsætning til det bevidste sind er underbevidstheden helt subjektiv. Det accepterer alt, hvad du vælger at plante. Så noget du siger, skriver eller føler igen og igen, vil efterhånden blive forankret i din underbevidsthed.

Jeg husker, at da jeg som barn kom for sent til skole, fik læreren mig til at skrive hundrede gange: “Jeg kommer for sent i skole. Jeg kommer for sent i skole.” Hvad hun ikke forstod var, at hun var ved at programmere mig til at komme for sent i skole!

 

Gentagelse er lærdommens moder

Hver dag tildeler du en del af din tid til bestemte ting. Du spiser hver dag. Du vasker dig. Du trækker i tøjet.

Hvis du vil forbedre kvaliteten af ​​dit liv, skal du begynde at tildele en del af din tid hver dag til at ændre dit paradigme.

Dediker noget tid hver dag for at skabe et nyt billede i dit sind. Læs, skriv, lyt til eller visualiser noget, der beskriver det liv, du virkelig ønsker dig. Afsæt 15 minutter hver dag og du vil opleve markante forbedringer i dit liv.

Og her er noget andet jeg stærkt kan anbefale…

Bliv en skuespiller. Skriv et manuskript, der beskriver, hvordan du virkelig vil leve og læs det og igen. Husk manuskriptet og internaliser det derefter. Bliv manuskriptet. Bliv følelsesmæssigt involveret i det. Og så begynder du at leve på den måde.

Der er en meget god grund til at folk siger, at gentagelse er lærdommens moder. Men tro ikke på, hvad andre siger. Giv det et forsøg for dig selv, og lad gentagelsesprincippet virke for dig. Jeg ved, at du vil være glad for, at du gjorde det.

Vi afholder også gratis webinarer, hvor vi giver dig konkrete tips til, hvordan du ændrer dit paradigme effektivt. Tilmeld dig gratis her.

 

Til din succes,

Kasper Bering & Jeppe Søgaard