Opdag dit formål

Opdag dit formål… overskriften lyder lettere, end det er, men det betyder ikke, at du skal give op på det.

 

Mennesker er ikke alene om at have et formål.

 

Alt i naturen er i konstant vækst eller udvikling i retning mod at opfylde deres formål.

 

Tænk over det…

 

En bi lever for at bestøve blomster og træer. En plante producerer oxygen. En sky formes for at give regn.

 

Modsat planter og andre levende væsner behøver du og jeg ikke at leve efter det miljø, vi befinder os i. Vi har som mennesker en enestående evne til at skabe vores virkelighed gennem vores tanker.

 

Som et resultat af dette har alle medlemmer af vores art ikke et samlet overordnet formål (som f.eks. bestøvning for bier). Hos mennesker har hver person sit eget unikke formål, og det er op til hver enkelt at finde ud af, hvad det er.

 

Problemet er, at vi let bliver fanget i og tynget af vores daglige rutiner og forpligtelser. Derfor bliver vores bevidsthed af vores egne formål i livet let overskygget.

 

Men når du ikke kender dit formål, er der konsekvenser. Du har måske en vedvarende følelse af frustration. Eller du føler, at du er ude af trit og ikke har kontakt med dit indre selv.

 

Mål og formål er ikke det samme

 

Nogle mennesker forveksler deres mål og drømme i livet med deres formål. Men der er en betydelig forskel.

 

Gennem din levetid vil du have en udskiftning af dine mål og drømme. Hvorimod dit formål er dybere og mere permanent end noget mål. Det er din mening med livet.

 

Lad os sige, at du altid har ønsket at skrive en bog, og en dag sætter du dig et mål om at gøre det. Tanken om det opmuntrer dig, fordi du gerne vil tjene penge, være kendt, ændre menneskers liv, eller opbygge et eftermæle.

 

Selvom, det at skrive en bog er en fantastisk bedrift, giver det dig ikke en mening med at være i live. Det er dét et formål gør. Det giver dig en grund til at stå op om morgenen, hver dag i dit liv.

 

Er det kærlighed?

 

Mennesker, der finder deres formål i livet, bruger deres mentale, følelsesmæssige og kreative energier til at udvikle en evne, et talent eller en interesse de elsker.

 

Når du overgiver dig selv til noget du oprigtigt elsker, fremkalder det en indre gejst. Det gør dig lykkeligere og mere tilfreds i din tilværelse, og du føler, at du er i kontakt med dit indre selv.

Hvad mere er, dit hverdagsliv giver nu ny mening efterhånden, som du deler dine talenter og evner med resten af verden.

 

Handling vil bringe dig tættere på dit formål

 

Vi ved, at det ikke altid er let at opdage sit formål i livet. Hvis du er for meget inde i dit eget hoved, bliver du måske nødt til at handle din vej til svaret.

 

For jo mere vi handler, jo mere tydelig bliver vi på os selv og verden, hvilket skaber personlig udvikling. Det vil sige, mens du arbejder på at finde dit formål, skal du være sikker på, at det du gør lige nu, det gør du så godt du kan. Giv det alt, hvad du har.

 

Og i stedet for at bekymre dig, om noget vil lykkes, om du skal prøve det af, eller om du kan tjene penge på det, så bare gør det. Begynd at prøve nye ting for at se, hvor det vil tage dig hen. Det vil hjælpe dig med ikke at gå i vejen for dig selv.

 

Erfaringen med at gøre et godt stykke arbejde eller prøve noget nyt er en fortjeneste i sig selv. Klarsyn kommer igennem processen i at udforske og se, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

 

Stop med at spilde tiden og opdag dit formål

 

Vi har tidligere undersøgt eller deltaget i ting, der ikke interesserede os det fjerneste, udelukkende af den grund, at nogen havde præsenteret idéen eller muligheden for os. Lad være med det. Det er spild af værdifuld tid

 

Men når du så endelig føler en tiltrækning mod en aktivitet, idé eller mulighed, der involverer at gøre noget, som du elsker, så forfølg det energisk og fuldt ud. Vær herefter opmærksom på den feedback dine handlinger giver dig hen ad vejen.

 

Fyld dine handlinger med kærlighed, og det du engagerer dig i. Det inkluderer også alle de mennesker, du interagerer med undervejs.

 

Hvis du bevidst fylder dine tanker, følelser og handlinger med positiv, livsbekræftende energi, vil det være nemmere for dig at opdage dit formål i livet.

En magnet der langsomt og sikkert trækker dig mod sig

 

Hazrat Inayat Khan, en Sufi spirituel leder beskrev tiltrækningen af formål på denne måde:

 

…one may suddenly think during the night, “I must go to the north,” and in the morning, he sets out on his journey. He does not know why, he does not know what he is to accomplish there, he only knows that he must go. By going there, he finds something that he has to do and sees that it was the hand of destiny pushing him towards the accomplishment of that purpose which inspired him to go to the north.

 

Vi ser, at folk der sætter ud for at ”tage mod nord”, opdager formålet med deres liv og lever i tjeneste og idyl. De erkender, at de er skabt til at gøre noget virkelig godt, og at deres talent, evner eller kompetencer vil blomstre, når de opdager det.

 

Er du klar til at gå mod nord? Vi lover dig, at det vil være dit livs rejse.

 

Har du lyst til at læse mere om, hvordan du opdager dit formål, så læs og høre vores mentors, Bob Procters, gode råd og pointer.

 

Til din succes,

 

Kasper & Jeppe

Leave a Reply

Gratis guide - sådan vinder du dagen

GRATIS GUIDE TIL AT SKABE EN MORGENRUTINE SOM TOP 1% AF PERFORMERS