Hjælp til mentale problemer og udfordringer
Hvad der er ens for alle ovenstående titler er, at de alle kan hjælpe mennesker med at overkomme deres mentale udfordringer, problemer og lidelser. Det gælder eksempelvis lavt selvværd, depression, humørsvingninger, stress og social angst. I forbindelse med at flere og flere får stress og socialfobi, er der også flere og flere, der stifter bekendtskab med behandling hos enten en psykolog, psykoterapeut eller coach. Men hvilken løsning er bedst, når man har brug for behandling og terapi? Det er helt individuelt. For nogle er det vigtigt at få snakket om tingene og bearbejdet tidligere oplevelser hos en psykolog, der har en teorietisk tilgang til tingene. Hvis man ønsker en mere praktisk tilgang til tingene, er en psykoterapeut måske et bedre valg. Og for dem, der gerne vil have et ord at skulle have sagt selv og gerne vil styrke deres sind på alle områder, er en coach det bedste valg. Der er derfor ikke noget endeligt svar på, hvem der er bedst at gå til, når man vil have behandling af for eksempel angst, spiseforstyrrelser, depression og lignende psykiske lidelser.
Gratis psykologhjælp kan give lang ventetid
I Danmark er vi så heldige, at vi har en stat og et samfund, der tager god hånd om sine borgere. Ligesom man kan få gratis lægehjælp, kan man faktisk også få gratis psykologhjælp. Hvis man for eksempel har brug for kognitiv behandling eller kognitiv terapi, kan man blive skrevet op til gratis hjælp fra en psykolog med ydernummer. En psykolog med ydernummer er nemlig en psykolog, der er tilknyttet sygesikringen, og som du kan få gratis behandling hos. Man skal dog være opmærksom på, at denne løsning ikke egner sig til dem, der har akut behov for hjælp og behandling. Der er nemlig lang ventetid hos de psykologer, som man kan få gratis hjælp hos. Efterhånden som flere og flere søger psykologhjælp, bliver denne ventetid kun længere. Afhængigt af ens lidelse kan det være utroligt invaliderende, hvis man ikke kan få behandling med det samme. Derfor er gratis psykologhjælp kun et godt valg for dem, der væbner sig med tålmodighed.