“Jeg kan ikke”.
Rundt om i hele landet, hver dag, hver time, sidder danskere og tænker de her ord. Nogle af os er trætte af vores arbejde, andre tvivler på ægteskabet. Men vi har alle sammen en ting til fælles. Vi tror, vi sidder fast.
Hvis du har været til en af Bering og Søgaards mange gratis forelæsninger rundt om i landet har du måske set et billede af en elefant. En voksen elefant som står bundet fast til en lille pæl med en tynd snor rundt om det ene ben.
Det har den gjort siden den var helt lille. Elefanten voksede, men pælen og snoren forblev den samme størrelse. Enhver i publikum kan se at den voksne elefant på billedet sagtens ville kunne komme fri.
Så hvorfor gør den det ikke? Måske fordi den er en elefant? Måske fordi den har ondt i benet? Eller måske, så er det et ikke helt et sjældent fænomen, som også forekommer hos os mennesker?
Elefanten prøvede komme fri, da den var lille, men da den ikke kunne dengang, troede den aldrig, den ville kunne.
Learned helplessness
Det elefanten oplever er det som på engelsk hedder learned helplessness – når et dyr eller menneske bliver udsat for en given hændelse så mange gange, at det udvikler en mental tilstand, som fortæller, at det altid vil være sådan, og at der er intet at gøre, selv når muligheden for forandring viser sig.
“Nej”, tænker du måske. “Jeg har selv formet mit liv og kan lave forandringer i det, lige når jeg har lyst”.
Men virkeligheden viser sig anderledes. I vores distraherede verden er det svært at koble fra. Koble fra vores venners lykkelige liv på Instagram, eller vores nabos succes som kan mærkes hver gang han/hun kommer hjem fra arbejde i sin nye Audi.
Idéen om at materialisme er vejen til glæde er blevet så udbredt, at vi mange gange ikke genkender os selv i alle de kjoler, skjorter og sko vi køber for at vise vores lækre krop og store succes for verden.
Der er et ordsprog, som lyder: “We buy things we don’t need with money we don’t have to impress people we don’t like”.
Det hele føles fantastisk når vi befinder os i materialismens illusionære utopi – vi spiller med i samfundets spil om livet som en dans uden fejltrin, de samme fejltrin vi fortæller os selv, ikke eksisterer. Lige indtil livet fortæller os noget andet… Om naturens gang og livets foranderlighed.
Når vi får opkaldet klokken tre om natten om, at vores mor er død. Eller når vores chef fortæller os, at de bliver nødt til at gennemføre nedskæringer, og at vi er en af dem ,som går hjem uden et arbejde at komme til i morgen.
Helt pludselig går det op for os, at vi hver gang vi har været sammen med vores mor, samtidig har svaret på mails fra arbejdet og ikke været nærværende. At vi, når vi er på arbejdet, ikke arbejder, men grubler over, hvad vi skal spise til aftensmad foran en sjov kattevideo, mens vi trykker på den røde knap på telefonskærmen som viser “Opkald: Mor” og skriver en sms om, at vi er optaget.
Livet er pludselig ikke så utopisk længere. Vi graver os ned i et hul, vi synes det er synd for os selv og tager ned til bageren og køber noget godt i stedet for at søge jobs. Familien bliver bekymret, vi tager til lægen, får lykkepiller og fortæller hjernen og verden at “jeg er ikke god nok”.
Hvordan kommer vi op derfra?
Selvhjælps-legenden Bob Proctor – hvordan opnåede han sin succes?
Paradigmet “jeg er ikke god nok” er ikke usædvanligt. Og det forekommer i mange former.
Legenden indenfor personlig udvikling, Bob Proctor voksede op med sine forældres paradigme om at “der er rige, og der er fattige mennesker; Bobs familie tilhørte den fattige gruppe og sådan ville det altid være”.
Men i 1968 fandt Bob Proctor selvhjælpsbogen “Think and Grow Rich” af Napoleon Hill. Han fandt hurtig ud af, at med penge kommer frihed. Det åbner op for nye muligheder.
Kort efter, skiftede han sit paradigme fra “jeg har ingen penge” til – “hvordan kan jeg tjene penge?”.
Bogen blev revolutionerende for hans liv, og han indså, at han kunne få alt her i livet, hvis bare han arbejdede hårdt nok med sig selv. Hans paradigmeskift formede hans drøm – at sprede sin viden til verden.
Det har han gjort siden og gør det stadig i dag gennem sit firma Proctor Gallagher Institut,e som i samarbejde med Bering & Søgaard optimerer personlig udvikling og forandrer menneskers liv, hver eneste dag.
Sådan gør du for at nå din succes
Hvis du nu tænker “det kunne jeg aldrig finde ud af”, vil vi udfordre dig til at skifte dit første paradigme. Her og nu!
Nyt paradigme: “JA – HVIS PROCTOR KAN, SÅ KAN JEG OGSÅ!”.
1. Udfordre dig selv
For at klare opkaldet klokken tre om natten om, at din mor er død, uden at grave dig ned i et depressivt hul. For at klare at ikke vide om du har penge nok til at få mad på bordet i slutningen af måneden, uden at bryde sammen – er det væsentligt, at du har de rigtige redskaber for at undgå at falde i fælden “jeg kan ikke”.
Ligesom der dannes hård hud under dine fødder, når du går lange ture, for at beskytte huden fra jordens barske overflade, er det væsentligt, at du nogle gange udsætter dig selv for livets barske skole. Gennem at gøre ting du umiddelbart ikke kan lide, gennem at udfordre dig selv og gennem at prøve selvom du ikke på forhånd ved, om det lykkes.
2. Stol på processen
Hos Bering og Søgaard handler det ikke om at lykkes eller mislykkes, det handler om at have mod, tillid og tro på at du kan forandre dit liv – at du kan skifte dine paradigmer og nå til din egen definition af succes. Uanset om det er en Audi eller et lykkeligt ægteskab, starter det hele med dig. Dit liv er et firma, og det er dig, der er chef.
Tilmeld dig vores gratis webinar og find ud af, hvad du egentlig er i stand til.
Gustav Borgquist
Ambitiøs tekstforfatter
